Årstræf 2024 - Møn
14. - 16. juni 2024
Tour de 5 øer
Som så mange gange før var det vores flittige kasserer Pia Schou der tog ansvaret for Årstræffet i 2024.
.. og denne gang skulle vi til Møn, med en rundtur til ialt 5 øer omkring Møn.
Vi startede fredag eftermiddag på Præstø havn, hvor der var disket op med kaffe og kage i flot solskin. Fra Præstø gik turen til Møn i flot solskin til Hotel Præstekilde hvor vi blev indlogeret og fik dejlig aftensmad - stadig i tørvejr.
.. og det siger jeg, fordi hele lørdagen druknede i regn, desværre tager "massiv regn" lidt af glæden ud af at køre Morgan. Første stop var i Nyord hvor den lokale butik fik kronede dage, da det var det eneste sted det ikke regnede.
Turen gik derfra over Bogø, Farø, Sjælland og tilbage til Møn. Frokosten var flot smørrebrød på Damme Kro, lidt en tidslomme tilbage til 70'erne.
... og det regnede hele dagen - hele turen; men netop som vi var hjemme på hotellet klarede det op.
Efter generalforsamlingen var der dejlig middag på Hotel Præstekilde, og selv søndag da vi skulle hjemad var det tørvejr.
Trods vejret, en STOR TAK til Pia Schou for dette arrangement :-)
HK