Årstræf 2022 Ry
10. - 12. juni 2022
Årstræffet 2022 blev arrangeret i et samarbejde med Margot og Lars Ottosen samt Jeres webmaster (Henrik Kusk)
I alt 38 biler deltog denne weekend i det skønne Søhøjland.
Som de seneste år var der arrangeret en kort tur fredag eftermiddag til "De små fisk" i Sejs og aftenen var "for eget initiativ" - dog valgte de fleste at spise Hotel Ry's Gastro mad i et seperat lokale som vi havde fået stillet til rådighed.
Om lørdagen stødte de sidste til ved Morgan Danmark; hvor Joan, Søren og Jesper som altid var de glade værter for en god gang morgenmad.
Turen gik derefter gennem det skønne Søhøjland til Silkeborg Bad, hvortil hotellet sørgede for levering af dejlig kyllingsalat med drikkevarer til.
Næste stop var ved Vrads Station, hvor vi fik kaffe og lagkage (og den var stor) hvorefter turen gik hjem til hotellet til generalforsamlimg.
Normalt er generalforsamlingen ikke det store tilløbsstykke, men om det var tørsten efter en øl eller vand der drev vore medllemmer ved jeg ikke, men mange var vi.
Som altid var der ikke "det store" at slås om - så vi fik alle tid til at få klædt omn til aftenens 4-retters festmiddag der blev indtaget i restaurant "Rytteriet"
.. og de sidste lukkede og slukkede baren ved 1-tiden.
Tilbage var så kun morgenmaden søndag, og vi kunne alle drage hjemad.
Tak til Margot og Lars for hjælpen til dette arrangement.
HK